Jeg er en pige på seksten år. De sidste par år har jeg lidt voldsomt af mareridt. Så meget at det er gået ind og påvirket mig i hverdagen. Jeg har fået konstateret psykisk pres, så det kan vel forklare en del af mine frustrationer.
Jeg drømmer altid at jeg på en eller anden måde altid bliver "forfuldt" Dette kan være slåskampe, voldtægter, eller drømme hvor mit liv viser sig at have været en stor løgn, og mine forældre sender mig til et sted hvor mænd gør yngre kvinder til narkomaner og sælger deres kroppe. Senere skulle jeg møde min "rigtige" mor, jeg kan tydeligt huske hun stod inde i stuen ved spisebordet, og jeg kiggede op på min mor, hvorefter jeg skreg og græd at hun ikke måtte gøre det mod mig, mens jeg slog og sparkede min "rigtige mor" (altså i drømmen)Men min mor (i virkeligheden) var kold og kynisk og sendte mig væk. (det skal lige siges at jeg altid har haft en stort tillidsforhold til begge mine forældre og de altid har været gode ved mig. Jeg har altid haft et godt forhold til min bror, han bor stadig hjemmme og er røget ud i noget værre lort med stoffer osv. Det pårvirker os meget herhjemme.
Forleden nat drømte jeg at jeg fik klippet mit hår af, af en af mine veninder, mens en anden pige lå og holdte mig.
- I nat drømte jeg at jeg pjækkede fra skole, og besluttede mig for at tage ud og shoppe, men da det gik op for mig at klokken kun var 6.24, og butikkerne var lukkede, ville jeg gå tilbage til stationen. På vej tilbage var sonofon butikken og kebaben pludselig væk, og istedet var der en bar. (gardinerne eller hvad det er, var rullet ned og der var lukket) men der var en efterladt barstol hvor en mand i 30-40erne sad med store runde briller. Han kiggede mærkeligt på mig og smilte virkelig klamt. Af en eller anden grund vidste jeg at han ville voldtage mig, og i det samme den tanke strejfede mig, rejste han sig fra bar stolen og kaldte på mig: kaaaaaaatrine..... han satte farten op og fra højre side kom en anden skikkelse, jeg husker ikke hans ansigt, bare at hans hænder ikke nåede at røre mig, for mit vækkeur skånede mig.
Jeg vågner tit op og tør ikke kigge mig omkring, fordi at tanken om at nogen har stået og betragtet min krop vride sig i nattens mareridt, står og lurer på mig.
Jeg kan bl.a. heller ikke sove hvis ikke mine gardiner er trukket HELT ned. Jeg har haft dårlige mareridt hvor man kunne se 5 cm af vindueskarmen og kanten til ruden, det var en "neger/hulladame" der stod og kiggede ind. Jeg lå i sengen med min mor og jeg kunne ikke få liv i hende, fordi hun sov. Det næste jeg så, var at hun stod i køkkenet med vores største køkkenkniv og bevægede sig nærmere mod os.
Bare jeg fortæller alt det her, får jeg hjertebanken. Det er svært at snakke med nogle om det, og ind i mellem har jeg mareridt som jeg ikke kan snakke med nogen om. Jeg forstår ikke hvordan jeg kan drømme så syge ting. Jeg kan forresten ikke være alene, hverken om natten eller om dagen. Jeg har alarmer overalt. overfaldsalarm, vinduesalarm, censor, og peberspray, men alligevel er jeg bange. Jeg lider af forfølgelsesvanvid og tror at hver en mørk skikkelse venter på at hoppe på mig hvert sekund... jeg ved det er sygt, er der nogle der kan fortælle mig hvorfor jeg drømmer de her ting?? :(