Verden er i en tilstand af kaos. Jeg er i kaos, jeg har fornemmelsen af at have travlt. Jeg ser glimt af ruiner udenfor mit vindue min lejlighed er i uorden.
Lige pludselig slår drømmen over til mine to drenge som bor sammen med min nuværende kæreste (jeg har ikke rigtig børn, men jeg vil gerne have nogle). Den mindste er ca. 3 år han står i sengen og rækker armene op, men ingen samler ham op. Den ældste på ca. 6 år står ved siden af tremmesengen og kigger trist ned til ham. Drømmen vender tilbage til mig. Jeg har følelsen af at jeg burde være der, at jeg har glemt, at jeg overhovedet havde børn. Men værst af alt så kan jeg ikke huske deres navne. Og fyldes af en umådelig stor tristhed. Og så vågner jeg som fra et mareridt.